Åh, Tristan
Åh, Tristan for helvede, din møg-gamle (66 millioner år, for at være helt præcis), gnavne kødæder, jeg kender dig endnu ikke personligt, men jeg har tænkt virkelig meget på dig de sidste par dage, nu hvor jeg ved, at du befinder dig på Museum für Naturkunde, blot 500 meter fra, hvor jeg bor. Willow og jeg snakker også utrolig meget om dig… Hvilken lyd du mon havde, hvilken farve, og hvad du mon kunne lide at spise, eller rettere sagt: Hvem? Willow er sikker på, at Stegosaurus nok gik fri, for selv T. Rex ville ikke kunne have tygget sig igennem alle de rygplader, til gengæld tror han Sinosauropteryx har været en lækkerbisken, små og søde, lidt ligesom rosiner.
Lige siden Museum für Naturkunde i onsdags slog dørene op for det 12 meter store næsten intakte T. rex skellet (venligst udlånt af en dansk samler bosat i London) har folk stået på ryggen af hinanden for at komme ind på museet, og museumsdirektøren forventer ikke mindre end besøgerstorm hen over juleferien. Så Willow og jeg venter lige en postgang, men vi lover, at vi meget snart vil førstehånds-berette om Tristan og alle hans spændende egenskaber.
- Archaeopteryx
- nørd
- meget koncentreret nørd
Mens vi venter på at folkemængderne skal trække sig tilbage, så vi kan komme TÆT på Tristan, tænker jeg med glæde tilbage på dengang, jeg fik lov at aftegne urfuglen Archaeopteryx i selskab med tidligere kollegaer fra palæontologi, deriblandt Danmarks store dinosureekspert, palæontolog og lektor emeritus ved Institut for Geografi og Geologi, Niels Bonde (der forresten var censor til mit speciale-forsvar). Bag en afspærring, og nøje overvåget af en af museets vagter, fik vi lov at tage den 150 millioner år gamle kalkstensplade med den fossilerede urfugl ud af sit montre, og det var et stort øjeblik!
Tristan, vi ses snart ❤️
- Udflugt til KZ-lejr Sachsenhausen - oktober 3, 2016
- Opera og eksklusiv middag på havet - juli 19, 2016
- Og vinderen er…! - juli 19, 2016
- Vind en Vi elsker Berlin-guide - juli 14, 2016
- Fransk bistro og japansk uden sko - juli 13, 2016
- Asiatisk topklasse i Charlottenburg - juli 7, 2016
- Civil ulydighed og spændende besøg - maj 13, 2016
- Rettelser til papirudgaven - maj 8, 2016
- Cool im Kiez – tips til mit nærmiljø - april 29, 2016
- aktiv ferie i Berlin - april 16, 2016
🙂 <3