And the winners are …
Først og fremmest tusind tak for alle de positive tilkendegivelser, sjove bemærkninger, søde hilsener, roser , juleønsker og anekdoter fra Berlin , der er tikket ind på min blog og på Facebook i denne uge. Når jeg skriver, savner jeg ofte den mere umiddelbar respons, som jeg f.eks, forestiller mig at en musiker oplever under og efter en koncert, og jeg har tit tænkt: ”Hallo? Hallooooo? Hallloooooooo? Er det egentlig nogen derude?” Nu ved jeg, at I er der! 471 mennesker har klikket på bloggen og 130 har kommenteret, hvor er det storslået.
Både Lola, Willow og Frankie var gået i seng i aftes, da en vinder skulle trækkes, så efter at have tvunget Mark til at klippe alle 130 navne ud, fik han også lov til at trække de to vindere fra min pelshue, der mest af alt lignende en hamster, der havde spist for meget papir.
- Han klipper og klipper og klipper
- og klipper og klipper og klipper
- 130 papirkugler er mange
Og overnatningen på Weltempfänger for to i Berlin-Mitte den 15 december og den fem-retters menu for to i Supermarmita’s popup-køkken i Neukölln samme aften blev vundet af Casper Svenden. Til gengæld blev det Karina Dahl, der løb med bogstablen.
Det har været sjovt at lege julekonkurrence 1,2 & 3 med jer, så det gør jeg helt sikkert igen – til påske, eller noget. I mellemtiden skriver jeg selvfølgelig en masse om Berlin, som er skøn året rundt. Og apropos skrive. Flere af jer har spurgt, hvornår der egentlig kommer en ny roman fra mig, og det er jo altid lidt svært at svare på, da det både kan drille og glide som smurt, det ved kun skriveånderne. Men hvor jeg dog elsker denne fase, jeg er i nu, hvor fortællingen hver dag løber løbsk ud over stepperne, og det eneste jeg skal sørge for er, at holde godt fast. Så mon ikke jeg er færdig med en roman efteråret 2017-18-stykker?
PS. Casper og Karina, send lige jeres email-adresser på sissel-jo@gazan.de, så jeg kan følge op på jeres præmier.
- Udflugt til KZ-lejr Sachsenhausen - oktober 3, 2016
- Opera og eksklusiv middag på havet - juli 19, 2016
- Og vinderen er…! - juli 19, 2016
- Vind en Vi elsker Berlin-guide - juli 14, 2016
- Fransk bistro og japansk uden sko - juli 13, 2016
- Asiatisk topklasse i Charlottenburg - juli 7, 2016
- Civil ulydighed og spændende besøg - maj 13, 2016
- Rettelser til papirudgaven - maj 8, 2016
- Cool im Kiez – tips til mit nærmiljø - april 29, 2016
- aktiv ferie i Berlin - april 16, 2016