Kollwitzkiez_Berlin

Kollwitzkiez

Området omkring Kollwitzplatz – også kaldet Kollwitzkiez – er et af de mest populære områder, ikke kun i Prenzlauer Berg, men i hele Berlin. Her finder man skønne legepladser – hele to på selve Kollwitzplatz – hyggelige cafeer, fristende butikker, et skønt madmarked to gange om ugen og ikke mindst masser af mennesker, der virker, som om de lever livet; de bruncher sent og har ikke travlt. Og så har de børn. Horder af børn. Faktisk går der et rygte om, at Kollwitzkiez er det børnetætteste område i hele Europa! Jeg ved ikke, om det har hold i virkeligheden, men man kunne godt foranlediges til at tro det, for der er simpelthen børn alle vide vegne. I bæreseler, i dobbeltdækker-klapvogne, på legepladserne, overalt. Så øh, hvis du ikke kan lide børn, skal du måske ikke ligefrem bo i Kollwitzkeiz, for jeg overdriver vitterligt ikke: De er overalt. Vi synes, det er skønt at besøge kvarteret! Der hersker en uforjaget, afslappet bohemestemning, næsten som en parallelverden, der ikke kender til eksistensen af hverken finanskrise, fattigdom eller borgerkrig – eller indvandrere for den sags skyld! Den iøjnefaldende mangel af sidstnævnte skyldes helt klart huspriserne.

Engang var kvarteret u-attraktivt og forfaldent, men i dag taler vi om nogle af Berlins allerdyreste matrikelnumre og en naturlig konsekvens heraf: masser af børn i nuttede efterårsjakker, men ingen indvandrere og studerende. Groft sagt.

Jeg ville få pip, hvis jeg boede i Kollwitzkiez, for diversiteten er noget af det, jeg holder af ved Berlin, men det er alligevel dejligt at besøge Kollwitzkiez fra tid til anden, særligt er det store, hyggelige marked på Kollwitzplatz hver lørdag et hit.

Käthe Kollwitz

Kollwitzplatz er opkaldt efter Käthe Kollwitz, en tysk tegner og skulptør, der boede på hjørnet af Knaackstraße og Kollwitzplatz fra 1891-1943 og er en af Tyskland mest værdsatte og respekterede kunstere. Hendes tegninger, ætsninger og skulpturer er dramatiske og dystre, fulde af sorg, en tilstand, der reflekterede Käthe Kollwitz’ eget liv, præget af store personlige tab og en indædt afsky for krig. Käthe Kollwitz er for længst blevet tysk kulturskat, og man finder hende på frimærker og i historiebøger, og på Kollwitzplatz står desuden en stor statue af en siddende Käthe Kollwitz.

Ligesom hendes værker er skulpturen af hende dyster og sorgfuld, men jeg elsker, at kvarterets sorgløse børn bruger statuen som klatrestativ. Lykkeligt uvidende kravler de rundt på forevigelsen af en kvinde, der selv overlevede to verdenskrige, men mistede sine elskede undervejs.

Jeg tror, hun ville have sat pris på de gjaldende barnestemmer på Kollwitzplatz, erklæret pacifist som hun var. Jeg elsker, at der i Berlin er så meget offentlig kunst, som man må røre ved og
kravle rundt på.

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.
Leave A Comment