IMG_5678

Lys i den mørke tid

Når det først bliver koldt og mørkt i Berlin sker det med eftertryk. Som om nogen pludselig slukker for kontakten og hiver stikket ud. Hver år tænker jeg: ”Hvad skete der lige dér?” Var jeg ikke netop i gang med at drikke en liflig hvidvin på Kastanien Allee, i ført klipklappere og venners lag plus med et par børn sovende i diverse klap – og barnevogne under det nærmeste skyggefulde træ? Og vupti, så strider jeg mig frem gennem smat og slud, med pelshat på, i buldrende mørke, selvom klokken kun er fem om eftermiddagen, mødt af det ene sure blik efter det andet, mennesker, hunde, katte, spøgelser, der alle dør langsomt ved tanken om, at sommeren, solen og den liflige vin først vender tilbage om 6-7 måneder. Al den venten på den milde tid. Sådan kan man jo ikke leve! Men det er der altså heller ingen grund til. Berlin byder på så meget om vinteren. Saunakulturen blomstrer, julemarkederne kommer snart! De hyggelige cafeer tænder stearinlysene, der bliver tændt op i brændeovnene og rørt rundt i de brændte mandler og støbejernsgryderne med Soljanka-suppe. Efteråret er rødglødende, kastanjerne skyder fra himlen som vildfarne meteorer, og én million serieforbundne lys bliver tændt i lindetræerne på Unter den Linden. Faktisk elsker jeg vinteren, mørket og de hjemmelige sysler, faktisk er vinteren slet ikke så slem i Berlin, for man kan regne med den. Det er bare koldt og barskt og mørkt. Vinden er from Russia with love, og man må bare få det bedste ud af det. Noget af det allerbedste bedste ved den mørke tid er Laternumzug, de mindste børns vandring gennem tusmørket med deres hjemmelavede lanterner.

IMG_5683

Traditionen med at bære lys rundt i byen stammer fra sagnet om Sankt Martin, der helt tilbage i år 316 mødte en forfrossen tigger på sin vej, og tilbød ham at tage plads under sin frakke, og gav ham et lys at varme sig ved , og siden da har man fejret denne gestus med Laternumzug, hygge, lys, sammenhold og ikke mindst rosinpyntede Weckmänner, en slags små kagemænd af usødet dej, som bliver delt ud til børnene, mens der bliver sunget ”Laterne, Laterne, Sonne, Mond und Sterne.”

I går var det Willows Kita’s tur til at have Laternumzug, og det var bare så hyggeligt. Mørket sænkede sig langsom, og de mange fine, hjemmelavede, farvestrålende lanterner lyste op, der blev tændt bål og ungerne pilede rundt, så det var en fryd. Og pludselig mindede det hele mig igen om dengang, jeg voksede op i Århus, og vi fandeme kom hinanden ved. Forældrene, der udvekslede, suppen, der brændt god og stærk i maven, lyden af latter og sang. Så stod jeg (igen) dér i mørket og tænke, at jeg er det helt rigtige sted. Da vi gik den korte tur hjem, faldt Frankie i søvn i barnevognen og Willows kinder lyste som røde æbler i byens dæmpede lys.

Skærmbillede 2015-11-06 kl. 13.20.39

 

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.
Leave A Comment