Studio Tim Raue

Der er adskillige cafeer og beværtninger på Bernauer Straßestrækningen, men indtil for nylig var der mest Suppe und Stullen (tysk svar på flade klapsammen’er) at få og ikke noget, der var værd at skrive hjem om – og slet ikke i en guide. Men i januar 2015 åbnede den med to Michelin-stjernerdekorerede kok Tim Raue restauranten Studio lige midt i det tidligere ingenmandsland mellem Brunnenstraße og Strelitzer Straße. Restauranten ligger i The Factory, en gammel fabriksbygning og tidligere bryggeri, der i dag huser en bunke innovative og fremadstormende firmaer inden for blandt andet film og arkitektur, og Tim Raues oprindelige idé var at åbne en slags topnotch kantine for bygningens mange medarbejdere.

Vi elsker Berlin_indhold_2opl_trykklar

Til frokost kan man derfor vælge mellem to menuer, den billigere hurtige business-lunch-agtige menu, der skifter hver tredje uge, og en dyrere, der skifter fire gange om året. Begge menuer tager udgangspunkt i et internationalt køkken, det kunne eksempelvis være Østtyskland og Thailand, og maden er superb, betjeningen venlig og afdæmpet, og den historiske kontekst usammenlignelig.

IMG_2994

Vi fejrede mit 20 års jubilæum som forfatter på Tim Raue i maj 2015 – yummy

Tim Raue åbnede med Studio sin fjerde restaurant og står derfor ikke altid selv i køkkenet, men fungerer som såkaldt kulinarischer Berater (kulinarisk rådgiver) for køkkenchefen Sascha Friedrichs. Om aftenen udgår den billige menu, og man må ”nøjes” med hovedmenuen, hvor man kan vælge mellem 5, 7 og 12 retter til priser mellem 58 og 108 euro per person ekslusive vin – så stadig okay pris for mad i Michelin-kok-klassen. Og rygtet vil vide, at en tredje stjerne sågar kan være på vej mod Tim Raues revers.
Studio Tim Raue, Rheinsberger Straße 76-77
www.factoryberlin.com/studio

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.
Leave A Comment