Om bloggen

SisselJoGazanandFamily©JoachimGern_4443

 

Jeg tog til Berlin i 2005 for at tilbringe en sommer, højst et år, her, og pludselig er der gået ti. Da vi ankom, var vi en lille familie på to: 3-årige Lola, som straks begyndte i børnehave, og mig, der var i begyndelsen af 30’erne og længtes efter at begynde på en frisk.

Der er sket meget siden da. Lola er blevet indfødt og flydende på tysk, jeg har skrevet to romaner og en bog om kærlighed og tror egentlig også jeg gør min gamle tysklærer okay stolt. Og så har vi udvidet familien med Mark, min australske mand, og to nye børn, Willow & Frankie, den ene født i det tidligere Vestberlin og den anden i det tidligere Øst. I dag går Lola i gymnasiet, Willow og Frankie i børnehave og vuggestue, Mark bestyrer en restaurant, og jeg skriver – alt sammen i verdens dejligste hovedstad, som vi aldrig bliver trætte af at udforske.

I min nye bog, VI ELSKER BERLIN, deler jeg alle mine steder med jer. Cafeer, butikker, klubber, åndehuller, legepladser, råderum, tomter, parker og tunneller, alt det der gør Berlin til et helt særligt sted.  Her på bloggen skriver jeg mest om det, der pludselig dukker op i min by. En natklub i en bropille eller en ponton-café på floden Spree. Et eventyrfortællerværksted, et julemarked, en opera under åben himmel. Men jeg lægger også bidder fra guiden op og håber blandingen giver et levende indtryk af byen, der rummer både det ekstremt forgængelige og det, der er for evigt. Museumsøen, der bliver, hvor den er – optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv – og min yndlingscafé, der lukkede lige så pludseligt, som den dukkede op. Sådan er vilkårene i Berlin, det er en by i konstant bevægelse.

De fleste fotos her på bloggen er taget af min ven Joachim Gern. Ham mødte jeg den første sommer, på helt berlinsk manér: Jeg komplimenterede en kvinde på legepladsen på Kollwitzplatz for den T-shirt, hun havde på, og hun kvitterede med at invitere mig med på strand-bar i Friedrichshain samme aften, hvor hun skulle møde en fotografkollega. Det var Joachim, og vi har været venner siden.

De øvrige fotos er taget med min iPhone på min vej rundt i Berlin.

Mens jeg skrev på VI ELSKER BERLIN, spurgte folk mig: Fortryder du ikke, når alle dine yndlingssteder pludselig bliver overrendt af danskere? Men sådan ser jeg ikke på det. Berlin er en by, man er forpligtet til at dele, for det er netop fællesskabet og gennemstrømningen, der gør byen til det, den er.

Jeg håber, I også har lyst til at dele jeres Berlin og glæder mig til ord og billeder, oplevelser og baggyde-tips på Twitter og Instagram med hashtagget #vielskerberlin.

 

Sissel-Jo

Berlin-Mitte, september 2015

 

 

Comments are closed.

.

Populære indlæg: