Der har igen igen været lidt (for) stille på bloggen, og det skyldes ikke mindre end den onde vinter, som de øgenavns-glade berlinerne for længst har døbt de sidste tre måneder, der egentlig ikke har været specielt kolde, men til gengæld absurd sygdomsramte. Penicillin-producenterne jubler, og hospitalerne har været fyldt til bristepunktet, så patienter er blevet sendt videre til både Buch og Potsdam, fordi der ikke var flere sengepladser tilbage i Berlin – jeg har sågar set et skilt på døren til en lægekonsultation, hvor der stod: ”Max fem minutter pr. patient”. Her i Familie Reid Gazan har vi været total lagt ned, og jeg fatter stadig ikke rigtig, hvordan jeg er kommet igennem den sidste måned. Det er blevet til 12 lægebesøg, to ambulancekørsler, ti dages indlæggelse (ikke mig, Mark) og for 1800 Euro medicinregninger, som mit forsikringsselskab heldigvis dækker, men alligevel. I den forbindelse slog det mig, at jeg måske burde skrive et lille indlæg om at blive syg i Berlin, for det kunne jo ske, og hvad gør man så?

Aaaaaahtju!

Først og fremmest skal du huske dit blå sygesikringskort, for med det i hånden kan du gå til enhver læge (og jeg har aldrig været et sted med så mange lægekonsultationer som i Berlin!), dog med det lille aber dabei, at du sandsynligvis kommer til at lægge ud for besøget, og først får refunderet dine udgifter, når du kommer hjem, og kan sende kvitteringen til den danske sygesikring. Til gengæld er det ikke dyrt at gå til lægen i Berlin, så du behøver ikke frygte en regning på flere hundrede euro a la gyserhistorier fra USA, hvor en nedgroet negl hurtigt bliver til en personlig konkurs. Ankommer du til lægen uden aftalt tid sender lægesekretæren dig sandsynligt et hvast blik, før hun kigger sigende ind i det overfyldte venteværelse, men det skal du nu ikke lade dig kue af. Du skal bare græde lidt, halte eller snøfte – jeg ved det af erfaring – og når man først sidder i venteværelset, plejer det at gå rimelig tjept.

Er din sygdom akut, og må en tur på skadestuen, kommer her et hemmeligt tip: kør til skadestuen på Klinik Friedrichshain på Landsberger Allee 49. Her har de både en særlig skadestue for børn og en almindelig skadestue, og de gange jeg har været der, både med børn og voksne, har der stort set ingen ventetid været, og da jeg for nyligt var der da Frankie med fald-fra-stol-i-vuggestuen-sygen, var der sågar en kvinde, der fortalte, at de tog hele vejen fra Kreuzberg til Friedrichshain, fordi ventetiden på Friedrichshain altid var kort. Gå efter skilte med ”Notaufname Kinder”, hvis det drejer sig om et barn, ellers bare ”Notaufnahme”.

Betuttet eller imponeret? Svært at finde ud af, hvad man skal føle, når lillesøster bliver hentet af en brandbil.

Jeg elsker virkelig det tyske sundhedsvæsen! Lægerne er dygtige, omhyggelige og grundige, og det går stærkt. Ikke noget med at skulle vente i 7 uger på en MRT-scanning, hvis man har slået hovedet, eller to timer på en ambulance, hvis man får et ildebefindende – min mor faldt engang på et isglat fortov og blev både indlagt og opereret i håndleddet uden slinger i valsen og med gennemført tysk professionalisme. De tyske apoteker er også i en klasse for sig. For det første kan der sagtens ligge tre apoteker indenfor en radius på få hundrede meter, uden at det virker som om de er i synderlig konkurrence, og for det andet er de så velassorterede, at man er lige ved tro man er død og vågnet op på en medicinalvare-konference. Og så sælger de også skolekridt og bløde lakridshjul, men det skulle også være så godt for helbredet 😉

Berlin – hypokondernes yndlingsby med en læge og et apotek på hvert gadehjørne.

Skulle en lakrids hive en plombe med ud, skal det såmænd ikke ødelægge ferien. Her er masser af tandlæger, og de er topdygtige og også billige i forhold til Danske forhold, faktisk har jeg adskillige familiemedlemmer og venner, der får ordnet tænder, når de alligevel er i Berlin –kræver selvfølgelig tidsbestilling. Her er tip top service, men selvfølgelig må man regne lidt ventetid, hvis man kommer akut.

For nylig måtte jeg desuden ringe til giftlinjen, fordi jeg var i tvivl om Frankie havde fået for meget penicilin, og ikke vidste om det var farligt. Også her super kompetent hjælp, og ingen ventetid.

Her er et link til en række nyttige numre i tilfælde af nødsituation. Håber ikke I får brug for det, but better safe, than sorry.

Bleib Gesund, som de siger – jo tak, jeg skal gøre mit bedste.

• About the Author
• Latest Posts

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.

• Udflugt til KZ-lejr Sachsenhausen - oktober 3, 2016
• Opera og eksklusiv middag på havet - juli 19, 2016
• Og vinderen er…! - juli 19, 2016
• Vind en Vi elsker Berlin-guide - juli 14, 2016
• Fransk bistro og japansk uden sko - juli 13, 2016
• Asiatisk topklasse i Charlottenburg - juli 7, 2016
• Civil ulydighed og spændende besøg - maj 13, 2016
• Rettelser til papirudgaven - maj 8, 2016
• Cool im Kiez – tips til mit nærmiljø - april 29, 2016
• aktiv ferie i Berlin - april 16, 2016