IMG_8176

Fransk bistro og japansk uden sko

Til min fødselsdag i december fik jeg et gavekort på en middag af mine to veninder, Miko og Elisa, og jeg måtte vælge mellem japansk og fransk. Miko er halv japaner og Elisa gift med en fransk canadier, så deraf valgmulighederne. Jeg kan virkelig godt lide begge køkkener, så det var faktisk lidt svært, men fordi der i første omgang var problemer med at bestille bord hos den japanske, lagde vi ud med fransk, nærmere betegnet restaurant Themroc på Torstrasse 183.

torstrasse-signs-13

Masser af godt på Torstaße, især fransk.

Torstrasse er parentes bemærket en virkelig (og lang) cool gade, og der er masser cafeer, butikker og ikke mindst restauranter, og flere af dem er sjovt nok franske, bl.a også Bandol sur Mer, Sucre et Sel og 3 Minutes sur Mer, og sidstnævnte er faktisk også udmærket – det holdt vi Frankies dåbsfrokost i september sidste år. Nå, men Elisas favorit er altså Themroc, så der skulle vi hen. Super hyggeligt sted med klunkebelysning og optapede fotografier på væggene, en bar, en bistro, en restaurant, jeg ved det ikke helt, men det var lidt ligesom at komme hjem til en gæstfri og afslappet franskmand, der vidste en hel masse om vin, og som var lige dele reserveret og korrekt charmerende, som kun franskmænd kan være – vores tjener havde hele aftenen en tandstikker i mundvigen og et glimt i øjet.

IMG_8174

Her dog selfie unden tandstikker

Menuen er fast, så den skal man lige tjekke på forhånd (jeg ville personligt være faldet død om, hvis den stod på snegle). Men vi fik super lækker dampet fennikel med lufttørret skinke og parmesanflager, mør, pinkstegt steak og noget vanilie-mums tærte med rabarber-tuttelut til dessert, alt serveret på Mitropa-service, porcelæn der tidligere blev brugt i de legendariske tyske restuarations-tog, der kørte Tyskland tyndt. Dertil masser af fransk vin, selvfølgelig.

Da jeg på et tidspunkt skulle på toilettet, og måtte igennem baglokalet, gik det op for mig at restauranten var stuvende fuld! Så igen: fransk på den gode måde, hvor det, at gå ud at spise, bare er noget man gør, sådan lidt i forlængelse af egen spisestue og cigaretrør, og gerne til sent og med høje sko. Pludselig blev der faktisk tændt cigaretter, jeg tror uret havde slået 23.00, og selvom jeg er lidt strammermajer, når det kommer til cigaretrøg, var det igen sådan lidt when in Paris, so as the Parisians, så det det generede mig faktisk ikke. Super god aften, med på en gang rustik og anderledes fransk mad, faktisk var det så hyggeligt, at vi, før vi skiltes, lagde os fast på en ny date.

IMG_8562

Her var de så igen – en måned senere

Godt en måned senere var vi derfor igen på farten i det kulinariske Berlin, denne gang i Prenzlauerberg, og denne gang på en af Mikos favorit restauranter udi det japanske køkken, restaurant Sasaya i Lychener Straße 50. Sasaya har ligget på adressen sidsen 2003, og man skal bestille bord 3-4 uger i forvejen. Ud over at det var sjovt at se Miko folde sig ud i den japanske kultur (hun kendte selvfølgelig alle tjenere, kokke og ejeren Herr Sasaki, og den fik ikke for lidt med høflighedsfraser, buk, nik og japanske fnis), så var maden uovertruffen godt. Miko bestilte lidt af det hele, tempura, sushi og hvad det alt sammen hedder, og det hele forsvandt som dug for solen, eller skulle jeg skrive sommer bøffer for løverne. Jeg var kedelig og drak hvidvin (som jeg plejer), mens de andre to drak japanske øl, og Sasaya har et rimelig godt udvalg. Vi sad på gulvet og havde parkeret vores sko på en dertil indrettet hylde, men man kan også få et almindeligt bord til stive vesterlændinge, hvis man hellere vil det.

Så kalder Mitte og Prenzlauerberg! To virkelig gode restauranter, hvor man helt sikkert ikke går forkert i byen ren madmæssigt, og det er altså stadig let i Berlin, hvor der er meget dönerjunk og meget mad, der ser ud af en masse, og smager som at række tungen ud af vinduet. Men ikke på Themroc og Sasaya, det har I mit ord på – og begge til super gode priser, især Sasaya er overraskende billig, og Miko kunne fortælle at ejeren/kokken nærmest ikke har hævet priserne siden restauranten åbnede, så ikke kun lækkert, også sympatisk.

Bon appétit/召し上がれ

 

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.
Leave A Comment