Rettelser til papirudgaven
Nøj, hvor har jeg dog ikke fortrudt, at jeg i papirudgaven af “Vi elsker Berlin”, gjorde et lille nummer ud af at skrive om byens foranderlighed, og advarede jeg om, at I risikerer at troppe op på en adresse, jeg anbefaler i guiden, kun for at finde… Ingenting! Eller noget helt andet! Eller sågar noget bedre! På en måde er Berlin guideskriverens mareridt, for butikker, restauranter, små hemmelige klubber og cafeer skyder op og bliver skiftet ud med en hastighed, der gør selv en fastboende stakåndet. Pyha.
Allersørgeligst er det, at jeg må meddele at “TTCCH”, Till The Cows Come Home, min all time favorite yndlings spise-container på Schönhauser Allee desværre er væk. Øv, øv øv. Indehaveren Natalie havde godt sagt til mig, at hun muligvis ikke ville få lejekontrakten forlænget, og at hun ikke rigtig vidste, om hun så skulle til Mallorca og raffinere sin kogekunst på et øde sted i bjergene, eller om hun ville forsøge at finde en ny adresse i Berlin til sin gourmet-container. Jeg har for længst skrevet til Natalie for at få kastet lys over de dårlige nyheder, men endnu ikke fået svar, så det betyder jo nok, at køerne er taget på græs, og at de denne gang ikke kommer hjem igen, som i aldrig nogensinde, ØV.
På Schönhauser Allee, lige overfor legendariske Konnopke’s Imbiss under højbanen, lå ”Chickpeas & friends”, min aboslut yndlings kebab-Bude. Det var billigt, til gengæld var udvalget af bagte grønsager, humus og oliven stort, durumrullerne svampede og kødet mørt. Jeg har slet ikke tal på hvor mange gæster og venner, jeg har haft med forbi. Mange! Men nu er “Chickpeas & Friends” altså lukket, eller dvs. stedet var midlertidigt lukket, og da de åbnede igen hed det Royal 44, og jeg må blankt indrømme, at jeg endnu ikke har spist i de nye omgivelser, måske er det ligeså godt som “Chickpeas & Friends”, you tell me, please!
På Kastianien Allee lå “Café Rosalyn”, en af byens bedste adresser udi kager… Også lukket, grrrr. Engang: Tophyggelig og meget lyserød cafe, hvor kagerne var så gode, nu: “The Panini shop”, suk, som om der ikke er mere end rigeligt hvidt brød i denne verden. Også her kan det være, at jeg er døduretfærdig, for jeg har faktisk ikke spist der (endnu). Man har vel brug for lidt tid til at sørge.
Heldigvis er Berlin jo fuld af så mange andre tilbud, at man også her bliver helt stakåndet. Og hvis I kender steder, I gerne vil dele med mig, så bliver jeg super glad for tips og trick back at me.
Nyd solskinnet i verdens dejligste by. Det er søndag og verden er sprunget ud.
- Udflugt til KZ-lejr Sachsenhausen - oktober 3, 2016
- Opera og eksklusiv middag på havet - juli 19, 2016
- Og vinderen er…! - juli 19, 2016
- Vind en Vi elsker Berlin-guide - juli 14, 2016
- Fransk bistro og japansk uden sko - juli 13, 2016
- Asiatisk topklasse i Charlottenburg - juli 7, 2016
- Civil ulydighed og spændende besøg - maj 13, 2016
- Rettelser til papirudgaven - maj 8, 2016
- Cool im Kiez – tips til mit nærmiljø - april 29, 2016
- aktiv ferie i Berlin - april 16, 2016
Har i de sidste par weekender siddet og markeret steder i Google maps udfra hvad der lyder som noget der skal prøves når jeg skal afsted i midten af august 🙂 Af det meste så er madsteder er så en anden sag 🙂 Mht alle dine vegetar anbefalinger så er det måske ikke lige noget for dig. Men den anbefaling jeg har er stedet BurgerMeister, der ligger under skinnerne ved u bahn kottbusser Tor. Den eneste madsted jeg kan huske jeg har drømt om, og det endda to gange! 🙂
Og hvis du undre dig over hvorfor jeg skriver i denne tråd, så er det fordi at da jeg ville markere stedet: Melbourne canteen i Google maps, så stod der at stedet var permanent lukket :/
Og tak for bogen, jeg kommer måske aldrig til at udleve drømmen om at flytte til Berlin, men føler mig alligevel tættere på byen i selskab med din bog.
//Martin
hej Martin. Tak for info om Melbourne Canteen. Kan godt se, at den desværre er permanent lukket. Hmm, så må jeg finde en, der er endnu bedre! God tur til Berlin
Undskyld, men det er under schlesisches Tor, den ved kottbusser Tor er deres indendørs som ikke fandtes da jeg var i Berlin sidst 🙂
Hej, hvad mon du mener her?
Hejsa
Vi færdes af og til (2-3 gange årligt) i Berlin med vores 2 børn.
Sidst jeg var i byen, spiste jeg ved Warschauer U-bahn
seoulkitchen.de
Fantastisk sted. God mad (og stærk hvis man ønsker det)
De bedste steder er dem vi ikke forventer os det store af, men det kan man roligt gøre her.
Priser ca. 10-30 euro pr. person afhængig af om du vælger sushi eller “almindelige retter”.
Karina
Fedt, det må jeg prøve. Tak for tippet! Kh