Varieté Wintergarten og Victoria Bar

Wintergarten er Berlins berømte varietéscene, og er sågar blevet kaldt Europas smukkeste! Her er der dømt guld, glimmer og rød velour, og det er selvfølgelig tilladt at tage sit Liberace-outfit på, ja, faktisk påskønnet. Programmet byder på alle mulige slags shows fra The Magical Mystery Show, over Peter Pan for hele familien til Breakin’ Mozart, den ultimative forening af Mozart og breakdance.

Blot hundrede meter fra Wintergarten ligger den legendariske Victoria Bar, der ud over at ligne en kulisse fra Mad Men byder på byens mest sofistikerede drinks, mixet og omrørt af professionelle bartendere, der ved, hvad de laver. Old school topklasse drinks-bar med masser af kunst på væggene, og priserne er rimelige, kvaliteten taget i betragtning.

Wintergarten, Potsdamer Straße 96, 10785 Berlin
www.wintergarten-berlin.de

Victoria Bar, Potsdamer Straße 102, 10785 Berlin
www.victoriabar.de

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.
Leave A Comment