Kino International
Min personlige arkitekturfavorit på Karl-Marx-Allee er Kino International, Berlins absolut smukkeste biograf. Den poststalinistiske biograf åbnede i 1963 og viste troligt premierefilm frem til murens fald i 1989, og den er stadig den dag i dag en af Berlins mest elskede biografer. Bygningen er fantastisk, og salen er totalt DDR-chik med krystallysekroner og polstrede sæder. Og det bedste ved det hele: Man kan se ikke-synkroniserede film på originalsprog!
Lige over for Kino International ligger Café Moskau, der var en af det tidligere DDR’s mest populære caféer. I dag er Café Moskau blevet renoveret og fungerer som konferencecenter, og den har i mine øjne tabt lidt af sin charme. Dog er både sputnik-installationen på taget og de gigantiske mosaikker i indgangspartiet et kig værd, hvis man er til arkitektur.
Kino International og Café Moskau, Karl-Marx-Allee 33 og 34, 10178 Berlin
www.kino-international.com, www.cafemoskau.com
- Udflugt til KZ-lejr Sachsenhausen - oktober 3, 2016
- Opera og eksklusiv middag på havet - juli 19, 2016
- Og vinderen er…! - juli 19, 2016
- Vind en Vi elsker Berlin-guide - juli 14, 2016
- Fransk bistro og japansk uden sko - juli 13, 2016
- Asiatisk topklasse i Charlottenburg - juli 7, 2016
- Civil ulydighed og spændende besøg - maj 13, 2016
- Rettelser til papirudgaven - maj 8, 2016
- Cool im Kiez – tips til mit nærmiljø - april 29, 2016
- aktiv ferie i Berlin - april 16, 2016