Bogtræet i Berlin
Kender I fænomenet ”bookcrossing”? Here goes: Bookcrossing er hele verdens bibliotek, en global bog-bytteordning koblet til hjemmesiden: www.bookcrossing.com. Har du en bog, du gerne vil dele – måske fordi du er på ferie og ikke gider slæbe den med videre, når den er læst? Så gå ind på bookcrossings hjemmeside, registrer bogen, print en bookcrossinglabel (det kan man evt. gøre hjemmefra, ti ad gangen), og sæt så bogen fri: på en bænk i Helsinki, på en bjergtop i Canada eller midt på Champs-Élysées. Den heldige finder af bogen kan så, igen via bookcrossings hjemmeside, meddele verden, at bogen nu er fundet, læst og på ny frigivet – måske i Berlin? På den måde kan man få glæde af en masse gratis bøger og samtidig se dem rejse hele jorden rundt.
Der Bücherbaum i Sredzkistraße i Prenzlauer Berg er en stikling, der er vokset vildt fra det oprindelige bookcrossingkoncept. Her udgør en udhulet træstamme bog-bytte-central og midlertidig opholdsplads for omkring 100 bøger. Mange af dem er en del af bookcrossing og dermed på registeret rejse, men hovedformålet er: Tag du bare en bog, læs den, og giv den så videre.
Der er altid vild trafik omkring bogtræet. Børn og voksne er alle på sultent udkig efter en god bog, og rejsen er kun lige begyndt.
- Udflugt til KZ-lejr Sachsenhausen - oktober 3, 2016
- Opera og eksklusiv middag på havet - juli 19, 2016
- Og vinderen er…! - juli 19, 2016
- Vind en Vi elsker Berlin-guide - juli 14, 2016
- Fransk bistro og japansk uden sko - juli 13, 2016
- Asiatisk topklasse i Charlottenburg - juli 7, 2016
- Civil ulydighed og spændende besøg - maj 13, 2016
- Rettelser til papirudgaven - maj 8, 2016
- Cool im Kiez – tips til mit nærmiljø - april 29, 2016
- aktiv ferie i Berlin - april 16, 2016