O. JACKY fås i flere farver

Julekonkurrence nummer 1

Det er jo jul, så de næste par uger vanker der gaver her på bloggen! I går var jeg til Lady’s Night i min yndlings-dessous-shop i Berlin, Blush. Oh ho, Blush er og bliver lystens hule ud i smukt undertøj, nattøj, badetøj og home-wear, og når der et par gange om året er Ladys Night på matriklen i Rosa Luxemburg Straße 22, får man herlighederne med 20% rabat, og dertil perlende champagne og andre kvinders udsøgte selskab. (Vil du gerne på mailinglisten og få besked om Lady’s Nights, så følg Blush-linket ovenfor. Det kan jo være du er i Berlin næste gang?)

Når der er Lady's Night er der rabat til dejlige damer

Når der er Lady’s Night er der rabat til dejlige damer

Nå, men der stod jeg og drømte om Blush’s nye guldkollektion og overvejede, om det måske er blevet tid til at holde op med at amme, da jeg faldt i snak med Martina og Sabine, to utrolig gesjæftige tyske kvinder, der er i gang med at erobre hele verden (mindre kan nemlig ikke gøre det) med O. JACKY, en cross-over mobiltelefon-taske til Iphones i farvestrålende, blød silikone (indtil kun videre kun til Iphone 5 & 6).

Martina er egentlig tandlæge med egen praksis, og Sabine har arbejdet hele sit liv i modebranchen, men for cirka et år siden rejse de to veninder  til Kina med deres idé og fandt en producent. O. JACKY kom på markedet i juli, og kan allerede købes i 90 butikker i Tyskland – og online, naturligvis.

MArtina & Sabine Beskåret

Sabine, Martina og Claudia – indehaveren af Blush

Jeg kan ligeså godt indrømme, at sådan noget gejl som udgangspunkt slet ikke er noget for mig. Jeg har et had-kærlighedsforhold til min mobiltelefon, og at begyndte at købe tilbehør til den passer meget dårligt ind i en tid, hvor jeg – og resten af familien – øver os i at lægge telefonen fra os på en hylde ude i gangen, når vi kommer hjem, i håb om, at vi også får spillet et brætspil og læst en bog engang imellem. Det går sådan set okay godt, men vi kan stadig godt blive bedre! (Faktisk savner jeg tit en telefon, der ingenting kan, og slet ikke gå på nettet, men kun det, der hedder ”ringe”. Har I hørt om ”ringe”? Det var noget telefonerne gjorde meget i gamle dage, ”ring ring”, sagde det, og så gik man hen til skænken, hvor telefonen stod, løftede røret og sagde: ”Hallo?”)

telefon

Anyway. Martina og Sabine spottede hurtigt mit behov. Tre børn? En travl hverdag? Hele verden som arbejdsplads? Jeg er simpelthen indbegrebet af deres målgruppe, forsikrede de mig om, og inden jeg fik set mig om, rendte jeg rundt med min egen cross-over O. JACKY i mørkeblå med min Iphone 5c i, og havde således venstre hånd fri til mit champagneglas og højre fri til at give hånd til de nytilkomne kvinder, der blev ved med at træde ind ad døren, samtidig med at jeg diskret kunne tjekke telefonen med jævne mellemrum, for at se om der var desperate opkald fra Mark, der var hjemme og i gang med at putte en 7-800 børn. Og jeg indrømmer: O.JACKY er smart.

IMG_2621

Jeg prøvede den pink

Hvor mange gange har jeg ikke stået og rodet i 17 lommer og tasker efter min mobiltelefon, når jeg for eksempel har været ude at gå med barnevognen og, i mangel på hænder, lige havde fået den stukket i en eller anden lomme et ukendt sted? Eller været på bogmessen i København eller i Buenos Aires eller Gøteborg en hel weekend, hvor man konstant bliver væk fra dem, man kender, eller bliver forsinket til sit næste møde, og derfor konstant fumler efter telefonen?

IMG_2608

men valgte nu den blå

Her var det, at jeg var så fræk at spørge Martina og Sabine, om de ikke havde lyst til at donere end O. JACKY til en af mine læsere her på bloggen, og det havde de! Alt du skal gøre er at skrive i kommentarfeltether eller på facebook hvilken farve, du gerne vil have og om du har en Iphone 5 eller 6 (du kan se farverne her, så trækker jeg en vinder. Vinderen bliver offentliggjort her på siden fredag den 11 december og O. JACKY bliver sendt direkte til den heldige. Du kan jo bruge den som julegave hvis du, som jeg, hellere vil have din mobiltelefon liggende ude i gangen end at forkæle den med en make-over.

 

Hold desuden øje med bloggen, der kommer flere konkurrencer i løbet af december.

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.
Comments
15 Responses to “Julekonkurrence nummer 1”
  1. connie-sofie schrøder siger:

    Jeg har en iphone 5s og jeg vil gerne vinde en O.JACKY YELLOW case graphit chain.

    Skøn blog, der er inspirende og let feminin på en afslappet måde
    mvh Connniesofie schrøder

  2. Bodil Jensen siger:

    Hej Sissel!
    Jeg bliver altid så glad af at læse din blog med tips om dit elskede Berlin 🙂 Nu MÅ vi altså også se at få besøgt din by!!
    Jeg vil gerne være med i konkurrencen – har en iphone 6 – og vil gerne vinde en O. Jacky i grå 🙂
    Kh Bodil

  3. Mette siger:

    Uhh, jeg elsker til gengæld sådn nogen gadgets (selvom jeg jo nok også burde lægge min tlf i skuffen noget oftere…) så det er lige en konkurrence for mig 🙂 Jeg har en iPhone 5 og vil gerne vinde én i grå.
    Og så håber jeg iøvrigt også jeg ‘vinder’ din nye bog i julegave, har besøgt Berlin et par gange efterhånden og er ret solgt! 😀
    Kh. Mette

    • Ha ha, men det er altid godt med selvindsigt! Har masser af veninder, der ikke viger fra deres telefons side, det er bare mig, der er en håbløs hippie, og egentlig synes vi hellere skulle spille en omgang rundbold 🙂 Men held og lykke! Den grå er virkelig pæn.

  4. Majbritt Bremer siger:

    Hej Sissel-Jo
    Det var hyggeligt at hilse på dig til årets Bogforum, hvor jeg fik købt din bog om Berlin. Jeg elsker den by og skal helt sikkert have læst din bog inden jeg tager til Berlin igen igen.
    Nå men, jeg kunne da godt tænke mig at vinde en pink O.JACKY til min Iphone 5.
    Mvh
    Majbritt

  5. Kate Frances Samuelsen siger:

    Smuk mobilpung – jeg vil gerne vinde den sorte. Jeg er vild med din blog og ville have elsket at have din bog med på mine tidligere rejser:-)

  6. Maria Fanø siger:

    Intet mindre end genialt! Især, hvis den også kan indeholde et dankort! Jeg render rundt med en af de dersens mavebæltetasker, som jeg HADEDE i min ungdom. Men sætter man den over skulderen er det pludselig smart mode. Ja ja, jeg gør det dybest set, fordi min ryg ikke kan tåle vægten af en taske, så du har lige introduceret mig til et nyt “hjælpemiddel”. Gad vide om kommunen så refunderer?! Jeg tror det ikke, og derfor vil jeg krydse alt for, at jeg vinder en sort med guldalder.

  7. Lis siger:

    Sikke dog en skøn opfindelse. Jeg synes, det er alt for tit, hvor jeg ønsker, jeg var mand og havde bukselommer eller en skjortelomme. Jeg har en Iphone 6.

Leave A Comment