IMG_6865

Sviptur til Kreuzberg

Hvis ikke vi boede i Mitte – som vi elsker – ville vi klart bo i Kreuzberg, som vi til gengæld er forelskede i. Hvor Mitte (og Prenzlauerberg) godt kan virke lidt for ensrettet, renoveret og chik, er Kreuzberg the wild child of Berlin, diversiteten lever og pænheden har (endnu) ikke overtaget gadebilledet.

IMG_0776.JPG

Kreuzberg er groft set opdelt i to områder, Kreuzberg 36 og Kreuzberg 61, opkaldt efter nogle hedengangne postnumre. Kreuzberg 61 er området omkring Bergmannstraße, og her bor de mere afrundede flowerpower-typer og børnefamilierne, mens den store tyrkiske befolkning i Berlin, de autonome og de studerende har slået sig ned i Kreuzberg 36. Ud over de to overordnede områder bliver der uofficielt opereret med yderligere to områder, nemlig Wrangelkiez og Graefekiez opkaldt efter to særligt populære gade i hver af de to områder.

IMG_0766.JPG

I lørdags var vi i Graefekiez, og jeg bliver altid i top godt humør af en slentretur ned af Kotbusser Damm, hvor der altid er godt gang i den, ikke mindst når man når til Kotbusser Brücke, hvor der ofte er marked på Mayback-Ufer, den sydvendte flanke af Landwehrkanalen. Om fredagen og tirsdagen foregår det storslåede Türkenmarkt, uhm det smager godt af friskebagte Simit og Börek, men der er også almindeligt Wochenmarkt om lørdagen, hvor man kan få alt fra tomater til tasker billigt. Hele området er desuden spækket med sjove cafeer, listige butikker og et væld af tyrkisk inspireret krimskrams-plasti-dut. På hjørnet af Kottbusser Brücke og Mayback Ufer ligger den hyggelige maritime cafe/bar/restaurant Ankerklause. Anker betyder “anker” og Klause betyder ”hyggelig cafe” og det er præcis hvad det er! Her kan man – udover koøjer, reb og super udsigt over Landwhrkanalen – få velsmagende Fish’n’chip med Krølle-Fritter, som mine børn kalder deres potato twisters, men naturligvis også lidt sundere retter som bønnesuppe, svamperagout eller fiskeburger.

I lørdags sad vi udenfor trods kulden, for Frankie sov, og Willow og hans veninde, Bonnie, spiste krøllerfritter, fodrede ænder og hoppede rundt på en og samme gang, men det er klart varmere indendørs, som en rigtig salon under dæk med tilhørende kabys. Men kulde eller ej, hvor jeg dog elsker at sidde på det hjørne og glo på folk og fæ, der maser sig forbi, der er virkelig liv og glade dage med dytten og råben, eksotiske dufte og mennesker fra overalt på kloden.

IMG_6828

Efter Ankerklause gik vi en tur i Kadó, et must, når man er på de kanter. Kadó er en lakridsbutik i Graefestrasse, og her bliver man nødt til at go shopping big time hvis man er til lakrids, for de har alt hvad man kunne finde på at drømme om, og mere til. Butikken er i sig et besøg værd, en rigtig gesjæft a la Olesons Merchantile fra Det Lille Hus på Prærien, hvor man får sine lækkerier i brune papirkræmmerhuse, vejet på gammeldaws analogvægt og betalt ved kasseapparat med hånsving.

De tager (selvfølgelig) ikke mod betalingskort, til gengæld kan man få Mumitrolde-lakridstænger med himbærsmag, og så er alt jo tilgivet. Nå, men jeg har lidt af et stramt program i dag, for det er jo i aften den allersidste Super Marmita løber af sabelen  så jeg skal til Neuköln og spise fem retter mad, og desuden hilse på vinderen af Julekonkurrence 2, Casper Svendsen, men først skal jeg liiiige nå at skrive lidt på min roman, det går sjovt nok altid utrolig godt med at skrive fredag eftermiddag. Men dette hurtige indlæg bare for at sige: Er du en af den slags Berlin-elskere der altid ender med kun at støve rundt i Mitte og Prenzlauerberg (hvilket også er fuld forståeligt), så und dig selv en udflugt til Kreuzberg, det er som at komme til et helt andet slags Berlin, og man husker hvad Berlin (også) er: Et utrolig sammensat kludetæppe, som man aldrig bliver træt af at udforske!

Tschüß! Bis bald!

IMG_6853

ummm, Mumitroldlakrids

PS. Vi havde en virkelig daglig aften i Neukölln i selskab med Super Marmita, hvor jeg hilste på Casper, vinderen af Julekonkurrence 2. Maden var superb!

HQBS9090

 

 

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.
Leave A Comment