Pop-up køkken Supermarmita

Noget af det sjove ved Berlin er, at der hver dag, året rundt, foregår noget tosset, anderledes, skævt og originalt et eller andet sted i byen. Det gælder bare om at finde ud af hvor og hvornår! Det kunne eksempelvis være et 80’er-disco på en tirsdag i en hul bropille, et loppemarked på et højhus-tag med udelukkende gule og røde ting, eller en galleri-opening i en kælder, man kun kan finde, hvis man har fået den hemmelige e-mail. Nå, tænker du nok , men hvordan finder man så ud af, hvor præcist det sner, hvis det hele er så hemmeligt? Et godt sted at starte er i magasinerne Zitty og Tip, der kan fås i de fleste kiosker og knejper, og som på skift pressedækker kulturlivet i Berlin, også de lidt mere lyssky arrangementer.

Masser information bliver naturligvis også spredt via det, tyskerne så smukt kalder Mundpropaganda, altså at rygtet om noget nyt, sejt, cool eller anderedes går fra mund til mund, og på få uger har spredt sig rundt i hele byen. Og præcis sådan hørte jeg om  pop-up-køkkenet Supermarmita, der er en af mine favorit happenings i Berlin, fordi jeg er meget glad for anderledes madoplevelser.

11329758_610871229015197_4924658751592440062_n

Supermarmita foregår på den fransk-japanske café Two & Two i Pannierstraße i Neuköln, en bydel der er sjov for mig at valfarte til, fordi den er så anderedes end Mitte, meget mere rå og usleben – og pt. utrolig trendy, siger trendsætterne. Super Marmita foregår på skiftende dage, og det eneste man kan gøre, hvis man vil med næste gang, er at holde øje med deres facebookside, hvor det bliver offentliggjort, så snart der er lagt i kakkelovnen til et nyt køkken.

Two and 2

Café Two and Two i Pannierstraße i Neuköln

Er Supermarmita en restaurant? Nej. Et folkekøkken? Nej. En fugl? Nej, selvfølgelig ikke. Supermarmita er en  kulinarisk happening, et spontant køkken, hvor Japan og Tyrkiet slår pjalterne sammen for en aften, fordi bagmanden og opfinderen bag konceptet, kokken Tolga von Klein, godt nok er tykisk, men også føler sig lidt japansk, som han selv siger (ja, det var Tolga, jeg var ude at spise med her. Han er min yngste datters gudfar, og vi blev venner efter jeg mødte ham på et madlavningskursus, og sidenhen kom til hans Supermarmita).

TolgaKlein©JoachimGern_6281

Her er han! Med et foto af sin farmor, der var en kulinarisk inspirationskilde i køkkenet.

Maden, der smager himmelsk og anderledes, serveres i de såkaldte Tiffins, tredelte ”madkasser” med håndtag, typisk i metal, og kendt fra flere lande i asien, bl.a. Indien. På café Two & Two, der til dagligt sælger franske lækkerier og japanske skriveartikler, er der plads til omkring 30 mennesker, og de to gange jeg har været med til Supermarmita , har der selvfølgelig været udsolgt. Hvem vil risikere at gå glip af sådan en finurlig, andeledes og velsmagende aften? Ikke mig. Nysgerrig? Sulten? Intrigued? Her kan du deltage i konkurrencen om at vinde to kuverter ved næste Supermarmita-arrangement den 15. januar inklusiv en overnatning på Der Neue Weltempfänger.

1551487_585891228179864_1039943449982302067_n

Tiffins – madkasser i metal

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.
Leave A Comment