Tempo & co-working space

Nå, det blev en lidt længere pause på bloggen end jeg havde regnet med! For det første blev hele familien lagt ned i sidste uge af den store stygge Margen-Darm Infekt. og man behøver ikke være særlig godt til tysk for at kunne høre, at det ikke var særligt sjovt. Uden at gå mere ind i detaljer kan jeg afsløre, at vores vaskemaskine har været på overarbejde. Lige så lys og let Berlin er om sommeren, ligeså sygdomsramt, grå og trist kan den være om vinteren, und es macht kein spaß. Til gengæld bliver der i vintermånederne talt utrolig meget om sygdom i Berlin, f.eks. når man afleverer/henter børn eller møder folk på gaden. Så siger man ikke: ”Nå, hvordan går det? Har du fået en masse gode ideer på det sidste?”. Nej, man taler om sygdom, medikamenter, næseskyllere, effektive dampbade, hvor mange gange man har været syg, og hvor mange gange ens børn har været syge, hvad de præcis har fejlet og hvor meget, de har hostet om natten.

Dutzende Tempo-Taschentuch-Verpackungen liegen am Mittwoch (28.01.2009) in der Produktion im Tempo-Werk in Neuss in einer Kiste. Das Produkt Tempo feiert seinen 80. Geburtstag und ist bis auf den heutigen Tag Marktführer bei den Papiertaschentüchern. 20 Milliarden Schnupftücher werden von 460 Mitarbeitern in Neuss bei Düsseldorf jedes Jahr produziert. Foto: David Ebener dpa/lnw +++(c) dpa - Bildfunk+++

Og ikke nok med det. Folk er besatte af papirlommetørklæder, og slæber dem hjem fra supermarkedet – jeg har aldrig haft noget særligt forhold til papirlommetørklæder, og altid bare brugt toiletpapir, men nu er selv jeg kommet på Tempo-holdet (Tempo er et særligt populært mærke indenfor Taschentücher. Man spørger ikke: ”Undskyld, du har vel ikke et lommetørklæde, jeg må få?” Man siger: ”Endtschuldigung, hast du ein Tempo für mich?”) og jeg slæber papirlommetørklæder hjem i hobetal (man man få med balsam, duft, uden, med striber, i dispenser, for sarte næser og til børn). Jeg vidste, jeg var fortabt da jeg for nyligt sågar købte en snotudsuger til at sætte på støvsugeren – Berlinerne går virkelig meget op i forkølelse og snot, og ich bin jo mere eller mindre en Berliner. Sig mig, er danskerne også sådan? Måske er de blevet sådan i mit fravær, for jeg husker ikke, at der var så meget opmærksomhed på forkølelse og sygedage, da jeg boede i DK.

IMG_6551 (3)

Anyway. Ud over grå, tung vinter, mandefald pga. sygdom, og meget snak om snot, er et andet typisk kendetegn ved Berlin, at der altid bliver renoveret et eller andet sted i det offentlige rum. Berlin ist eine Baustelle er efterhånden et fast udtryk på disse breddegrader, og forleden var jeg lige ved ikke at opdage et nyt cool café-koncept i Brunnenstraße 173  um die Ecke von mir, fordi jeg blev distraheret af øredøvende hamren, banken og boren fra byggepladsen, der pt. befinder sig lige ved siden af cafeen. Men heldigvis gik jeg ind, og indenfor åndede der fred og ro.

Cafeen hedder Unicorn og har virkelig god kaffe, lækker vegan morgenmad og frokost (chia coconut granola, quinoa salad, ricotta med maplesirups-glaseret græskar, kager – jeg kunne spise det hele) saft, smoothies, te og bla bla bla. Hov, det lyder lækkert, men også lidt som ethvert andet sted i Berlin-Mitte? Jo, det er måske rigtig nok, men på ét unikt punkt adskiller Unicorn sig markant. Stedet er nemlig ikke kun en café, men også et co-working space – altså et sted, du kan leje dig ind, hvis du har brug for en midlertidig arbejdsplads, og det er jo ikke mindre end genialt! Både for sådan nogen som mig, der godt kan få pip i kasketten over at sidde alene på mit kontor hele tiden, men også for sådan nogen som dig, som måske kommer til Berlin hovedageligt for at nyde, men altså lige har en deadline, specialestress eller en blog at passe.

Unicorn er moderne og minimalistisk indrettet med super hurtigt internet, godt oplyste, brede borde med arbejdspladser, lockers så du kan du kan låse din computer etc. væk, et lille mødelokale, man kan booke, hvis man får forretningsbesøg i arbejdstiden, og naturligvis kopimaskine og printer. Det koster 19 euro for en arbejdsdag og 330 euro for en måned, men alt er muligt og forskellige rabatter gælder afhængigt af hvilket tilbud, man gør brug af. Man kan enten booke en arbejdsplads direkte i cafeen, skrive en mail her, eller downloade Unicorns booking app, her. Virkelig sjovt og moderne koncept til alle, der gerne vil tage deres arbejde med til Berlin, men så lige står og mangler et kontor.

IMG_7083

Jeg har for resten ikke kun været fraværende fra bloggen pg.a maveinfluenza og snot i lange baner, men også fordi Frankie Roo fyldte 1 år i lørdags. Om jeg fatter, der er gået et år siden jeg fik den lille skattepige op på brystet, men det er der! Det blev fejret med balloner, kænguru-kage og de fire første skridt. Og Frankie var glad!

IMG_7146

hej hej, jeg er 1 år!

 

 

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.
Comments
2 Responses to “Tempo & co-working space”
  1. Michael Isaksen siger:

    Hej! Har tilmeldt mig nyhedsbrev, men der sker ikke rigtig noget. Det er måske kun for tøser.
    Mvh Michael

Leave A Comment