Verdens bedste smoothies

 

IMG_4282

I flere år var det svært at opdrive en værdig smoothie i Berlin, i hvert fald når man, som jeg, ofte rejste til Danmark, og dermed var vant til et stort smoothie-udvalg. Men nu er the Juicery åbnet på Eberswalder Straße, skråt over for indgangen til Mauerpark, og jeg overdriver ikke: Det er sandsynligvis de bedste smoothies på Guds grønne planet, hold da nu helt op for et forklædt kålhoved with a spinkle of lime.

IMG_4285

IMG_4287

Ud over at lave fantastiske smoothies som Blueberry Kale og Green Detox, tager ”the Juicery” virkelig konceptet slow food alvorligt. Der hakkes, snittes, pulveriseres og blandes med bevægelser, der får et dovendyr til at virke som en jaguar, så er der flere kunder end …øh, nul, når du ankommer, skal du regne med ventetid. Til gengæld er ventetiden det hele værd! En smoothie fra the Juicery koster cirka 7 euro for en halv liter, og man kan mærke alger, pollen og bristefærdige blåbær i hver en celle i systemet i flere timer efter. Mums.

IMG_2895

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.

Comments are closed.