Sprechen Sie Deutsch?

Jeg overvejer, om min gamle tysklærer Frau Krautwald mon af og til tænker på mig og griner. For hold op hvor var jeg dog håbløs til tysk i gymnasiet, en håbløshed, der faktisk blev grundlagt allerede i folkeskolen. At forsøge at tale tysk var dengang ligesom at spise sagogrynssuppe. Små genstridige perler af noget udefinérbart, der bare voksede i min mund, så an, in, auf, über, unter, hinter vor und zwischen mest af alt gav mig kvalme. Dengang kunne jeg seriøst ikke se ideen med Tyskland. Sproget var grimt, maden uappetitlig og selve landet gjorde, i mine øjne, ikke andet end at gøre turen til middelhavslandene ulidelig lang. Jeg var lykkelig, da vi ikke kom op i tysk efter 2.g. og overbevist om, at jeg havde lagt det hæslige sprog bag mig for evigt. Men jeg skulle blive klogere. Første gang jeg fortrød at have disset tysk, var da jeg, som 26-årig, forelskede mig i en tysker. Han var læge på Rigshospitalet og boede derfor i København, men alligevel. Ærketysker. Vi talte engelsk sammen, og når han ringede hjem til side forældre, og jeg sad med mine spionører og lod som om, jeg læste en bog i baggrunden, var det faktisk pænt lidt jeg forstod, til trods for at jeg havde haft tysk i skolen i fem stive år. I 2001 fik tyskeren og jeg et barn sammen, min smukke, coole datter, Lola, og det var omtrent her jeg første gang sendte Frau Krautwald en kærlig tanke. Det skulle hun lige have set, tænkte jeg. Mig, der virkelig ikke kendte min akkusativ und var wirklich dumm, var nu pludselig mor til en halvtysker og havde fået tysk svigerfamilie, som jeg talte engelsk med. Pinligt! Da vi blev skilt, ændrede mit syn på tysk sig radikalt. Tyskeren var godt nok flyttet ud, og men halvtyskeren var heldigvis kommet for at blive, og det gik pludselig op for mig, at jeg var forpligtet til at vælge hendes andet modersmål og fædreland til, og det uanset mit eget forhold til både sproget, landet og maden. Lola havde ret til at lære tysk, når hun var – og er – halv tysk. Da vi flyttede til Berlin gik det meget trægt med mine tyskkundskaber, hold op, hvor jeg slog mig i det mentale tøjer… Og fortsatte med at snakke engelsk. Lola derimod var selvfølgelig flydende på cirka tre måneder – treårige taler bare, fejl eller ej, og det har alle dage været godt for ethvert sprogkundskab. Men for mig var det ikke så let. I tre år sagde jeg stort set intet på tysk, men sugede til mig og slog ord op, og lige så langsomt fik jeg et sprog, med streg under lige så langsomt. I dag taler jeg ”flydende tysk fyldt med masser af fejl”, som jeg plejer at sige. Jeg har selv oplevelsen af at være 100 % fri, og jeg kan sige alt, jeg gerne vil sige, men jeg har stadig ingen anelse om det med an, auf og hinter, det hele sker på et slags gangsta-gehør, blandet med min bedste jyske charme. Jeg har stadig problemer med Sch-lyden, og hele to gange har jeg dummet mig så vildt sprogligt, at jeg stadig må sprutte af grin, når jeg tænker på det. Den første gang var da jeg ringede til min gynækolog for at bede om at få min ”Schilddrüse” undersøgt (Schilddrüse=skjoldbruskirtel), men i stedet for det medicinsk korrekte ord, kom til at sige ”Schildkröte” istedet for ”Schilddrüse”, hvorpå sekretæren i telefonrøret døde af grin, så hun næsten ikke kunne få fremstammet, at var den gal med min Schildkröte, så havde jeg altså ringet til den forkerte læge, hvorpå fadæsen gik op for mig. Schildkröte betyder nemlig skildpadde. Et par år efter dummede jeg mig igen på den virkelig sjove måde. Lola og jeg var flyttet til Mitte, og jeg var begyndt at løbe i Humboldthain, den skønne park i Wedding, ikke langt fra hvor vi stadig bor. Parken er virkelig fin, høje træer, lidt vild, med en smuk rosenhave og en klatrevæg, et friluftsbad om sommeren og som det mest kuriøse: Seriøst mange egern! Og det fortalte jeg så en af mine tyske venner i vild begejstring: ”Es ist dort soooooo schön! In jedem Baum sitzt ein Einhorn!” Flot, Sissel-Jo. Egern hedder Eichhörnchen, mens Einhorn såmænd betyder enhjørning. Min ven holdt masken og sagde blot: ”Gud, der må jeg klart hen. Enhjørninge er så sjældne nu om stunder.” Det grinte vi meget af den sommer. Ungerne er selvfølgelig tresprogede, og Willow, der ellers både er en dreng, og vokser op med alle tre sprog samtidig, mens Lola blev flydende på et sprog ad gangen, imponerer med sine sprogtalenter. Jeg vurderer, at han ikke taler helt så godt dansk som en gennemsnitlig dansk 4-årig, til gengæld sakser han uden problemer mellem dansk, tysk og engelsk, og hans tysk er imponerende godt for en, der kun taler tysk i børnehaven og på legepladsen. Lola taler selvfølgelig flydende berliner-tysk, lige så godt som enhver indfødt. Mark derimod har sine vanskeligheder. Det er svært at lære sit første fremmedsprog som næsten 50-årig, og så lige tysk! Jeg sender ofte Frau Krautwald en kærlig tanke. Jeg kan ikke forestille mig noget mere langhåret end at være (min) tysklærer, men jeg er sikker på, at hun ville være stolt af min færdigheder i 2015, og endnu mere stolt af mine børns. Tschüss!

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.
Comments
4 Responses to “Sprechen Sie Deutsch?”
  1. Lene Filsø siger:

    Sikke en gave dine børn har fået med alle de sprog de mestre og ret imponerende hvordan børn kan skifte nærmest ubemærket mellem forskellige sprog – jeg ved præcis hvor du står eller retter stod med dine tyskkundskaber.
    Jeg har har forsøgt mig ind til flere gange at lære og tale tysk og har erkendt at jeg kun kommer til at lære det med mindre vi flytter til Tyskland. Min kæreste er født i Tyskland og taler nærmest flydende tysk på trods af at han ikke er vokset op i Tyskland. En af de første gang jeg var sammen med han i Tyskland skulle jeg købe blomster til hans mor i en blomster butik i Flensborg. Bo stod i baggrunden og grinede af mit håbløse forsøg på at købe blomsterne på tysk og det blev ikke bedere da den søde blomster damen svarede tilbage på dansk…. Det har vi også grint af mange gange siden hen.

    Som ægte Berlin elsker er jeg dig uendeligt taknemmelig for at du har startet denne blog – tak for inspirerende indlæg <3

    • Sissel-Jo siger:

      Hej Lene. Tak for din kommentar – den første på min blog, year year year! Ha ha, jeg kan så tydeligt huske, hvor hjælpeløs jeg følte mig i begyndelsen. Se mig gå op til lægen med følgende på en seddel: “Hallo. I think I have Blasenentzündung” Så havde jeg liiiige slået det ene ord op 🙂 Men hvis man vil, kommer det med tiden! Så du må bare blive ved 🙂 Held og lykke og mange hilsener fra,
      Sissel-Jo

  2. Sonja Bech siger:

    Her får du så lige en hilsen på din blok fra en ægte tysklærer og Berlinfan.Jeg har to børn med en tysker, som er fast bosiddende i Tyskland. Mine to drenge taler begge sprog uden problemer. Tysk, når de skyper med papa og når Ipad er lukket, omgående dansk. Jeg har boet en del år i Tyskland og har også dummet mig helt vildt. Da jeg første gang var til frisør i Tyskland, spurgte frisøren: Möchten Sie auch Pony-Schneiden? Jeg svarede helt dumt: Ich habe kein Pferd. Hvem pokker skulle vide, at det betyder at få klippet pandehåret lige over…Min yngste søn er faktisk med gymnasiet i BERLIN i denne uge, jeg glæder mig vildt til at høre, om hans oplevelser dernede, når jeg henter ham i lufthavnen i morgen. I aften står den vist i følge programmet på Clärchens Ballhaus. Jeg arbejdede i Berlin som Karolinepige under muren. Hold fest, hvor var der mange gode steder at gå i byen dengang. Jeg erindrer et lokale med nogle både under loftet. Midt i båden var der en telefon, så man kunne ringe over til nabobåden og invitere til smarte drinks eller en tur på dansegulvet. Skriv lidt om de nye trendy insidesteder – glæder mig til at læse med på bloggen

    • Sissel-Jo Gazan siger:

      Hej Sonja. Åh Clärchens Ballhaus – et af mine absolut yndlingssteder i Mitte. Sådan en skør og fin blanding af argentinsk tango og tysk Deftigkeit. Og det dér sted med både under loftet lyder da helt forrygende! Desværre går jeg skammeligt lidt på natklub pt, men det må jeg se at gøre noget ved. Velkommen på bloggen – her er altid plads til en med en velklippet pony 😉

Leave A Comment