wm_alexanderplatz_c_scholvien-7_580x237 (1)

Julepynt, julehjerter og god jul

I går var vi på årets sidste julemarked, denne gang på Alexander Platz, og vi havde tre missioner: Købe julepynt, købe julehjerter og ikke mindst se på den famøse juleudstilling i Galeria Kaufhof, som hvert år har ”levende vinduer” til glæde for børn i alle aldre, denne gang med et mekanisk gavepakke-samlebånd med nisser og interaktive knapper. Ideen er nuttet, og jeg kan huske, hvordan jeg hvert år som barn var med min mormor en tur på gågaden i Århus for at se på stormagasinets Sallings julevinduer, når det blev december. Meeeen jeg synes godt nok Galeria Kaufhofs vinduer er blevet lidt skrabede med årene, og som min mand sagde: ”Så bliver det da vildt ikke mere skimpy”. Skidt pyt, Willow og Frankie var begejstrede og teenageren couldn’t care less, så hun gik i stedet med sin morfar afsides for at spise pandekager og ordne verdenssituationen.

15941336140_0943422c9a_b

Käthe Wohlfahrt-huset – ikke et sted for folk med julefobi

Så var det blevet tid til en tur i Käthe Wohlfahrt huset for at vælge årets stykke julepynt, og hvert år er det et stort øjeblik. Lola og jeg grundlagde traditionen den vinter hun fyldte seks år, dengang det bare var hun og jeg. Hvert år fik hun lov at vælge ét stykke julepynt af den finere/dyrere slags, og så skrev vi årstal på. Allerede året efter var det blevet en tradition, og det er så hyggeligt når vi pakker de forskellige stykker julepynt ud fra de forgangne år, fordi hver et stykke fortæller en historie.

Så lyder det: ”Nååh, det var dengang jeg elskede heste!” Eller ”Se, min grønne bil, mor. Den har jeg sådan savnet” og nå ja, også ”Mor, for helvede, hvorfor valgte du egentlig en drueagurk med glimmer?” Og så hænger vi al pynten og de mange minder op på træet, der pludselig også fortæller en historie, ikke mindst om en voksende børneflok.

IMG_6618

I Käthe Wohlfahrt teltet står man som sild i en tønde, side om side med japanerne, der tager billeder af alt og griner meget højt, og tyskere, der bare vil have lov til at købe deres pynt i fred – for det har de jo alle dage gjort. Det er altid underholdende, især når min mand kommer anstigende med sin enorme vinterjakke og rygsæk, og når at få raget 2 julekugler, en engel, to slæder med nissepiger og en mundblæst julemand-i-toppen-af-fjernsynstårnet-julekugle ned, før jeg nåede at lade som om, jeg ikke kendte ham. Frankie, der oplever sin første jul, var virkelig begejstret og ville helst hive i alt samtidig, men da hun pludselig fik grineflip over et bestemt stykke pynt med en larve på, var den sag afgjort. Frankie havde valgt, og røg med sin kæmpe-i-en-julekugle-butik-far ud i kulden, så Willow, Lola, mormor og jeg kunne vælge vores stykker i god ro og orden, og dermed holde traditionen i hævd – præcis som gode tyskere. Her kommer årets tre stykker pynt:

Da vi kom ud af Käthe Wolfahrt teltet var vi helt opkogte i hovederne, til gengæld var nogen af os blevet væk – julemarkedet på Alexander Platz er enormt, og der var virkelig mange mennesker. Og virkelig mange julehjerter, de såkaldte Lebkuchen-hjerter, som man kan få med forskellig inskription, også custom-made, så mens jeg stod og ventede på at blive fundet igen, fik jeg lige lavet et Vi elsker Berlin-hjerte, er det ikke fint? Det er til jer, men jeg spiser det for jer, okay?

Aftenen derhjemme blev brugt til at pynte træet – al pynt blev hængt i en meters højde, så Frankie ikke laver ulykker – mens vi hørte Mariah Carreys Christmas-carols og spiste resten af mine 7-8 forskellige fødselsdagskager fra i søndags, hvor jeg fyldte 42, vildt nok for en, der ellers lige er blevet student.

IMG_6639

Mormor fletter julestjerne, Morfar passer Frankie, Willow og Lola danser og mor tager sig sgu lige et glas vin

Så nu kan julen bare komme an! Jeg har købt de fleste gaver brugt på Ebay Kleinanzeigen, en gratis, lokal udgave af Ebay, som jeg har hørt, I ikke har i Danmark (stakkels jer). Her kan man købe alt brugt fra folk, der er blevet trætte af det, eller hvis børn er vokset fra det. Jeg prøver virkelig at skrue ned for køb af nyproducerede ting og sager, fordi det belaster miljøet så uendeligt meget med al den produktion – og så giver det selvfølgelig også økonomisk mening. Frankie får én gave og Willow fem, og det hele er købt enten på Ebay Kleinanzeigen og eller hos Onkel Phillips Spielzeugwerkstatt, som jeg skriver om her. Det er i det hele taget utrolig nemt at leve second hand i Berlin uden at man må gå på kompromis med standarden.

Glædelig jul til jer alle sammen! Det har været så sjovt at blogge om vores liv i Berlin, og der kommer selvfølgelig mere fra verdens dejligste storby i det nye år, det er klart. Bis dahin, wünsche ich und meine Familie ein Frohes Fest und ein guten Rutsch ins neue Jahr, som de siger på tysk.

 

 

 

About Sissel-Jo Gazan

Forfatter, biolog, mor til tre, bor i Berlin på 10. år og skriver om alt det, du ellers ikke lige ville finde.
Leave A Comment